Aftenskolen udvikler kompetencer

- om LOF’s og NETOPs udviklingsprojekt

 

Af Marlene Berth Nielsen, NETOP og Lene Buerup Andersen, LOF – projektledere på udviklingsprojektet.

 

NETOPs og LOF’s realkompetenceprojekt dokumenterer, at der finder en kompetenceudvikling sted i aftenskolen.

NETOP og LOF afsluttede sidst i 2004 et fælles udviklingsprojekt, ”Kompetenceudvikling i folkeoplysningen – udvikling af kompetencebeskrivelsesmodel for aftenskoleområdet”. Projektet har omhandlet udvikling, afprøvning og evaluering af en model, der kan beskrive kursisternes kompetenceudvikling i aftenskolen. Projektet har været støttet økonomisk af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Formålet med udviklingsprojektet har dels været at bidrage til kompetenceafklaring hos den enkelte kursist, dels at synliggøre aftenskolernes rolle som udvikler af realkompetencer. Endvidere var det målet med projektet, at den model, som skal beskrive kursisternes udvikling af kompetencer, skulle have en anvendelsesværdi både for deltagerne, for lærerne og for skolerne.

 

Få mere med hjem, end du tror
Resultaterne af projektet viser, at der finder en kompetenceudvikling sted i aftenskolen. Der er dog stor forskel på, hvilke kompetencer, der udvikles på de enkelte hold og hos den enkelte deltager. På alle fag vurderer kursisterne, at de har gennemgået en faglig udvikling og udviklet læringskompetence. Når vi ser på gennemsnitsudviklingen på fagene (det vil sige et gennemsnit af kursisternes kompetenceudvikling), så udvikles der desuden kreativ og innovativ kompetence samt selvledelseskompetence på ni ud af ti fag og social kompetence på otte af dem. Samlet set kommer de fleste fag i projektet i berøring med en overvejende del af de kompetencer, modellen inddrager (se faktaboks). Deltagerne i projektet har været positivt overraskede over at opdage, at de rent faktisk får mere med sig hjem end blot en faglig kompetence. Og det har været positivt for dem at få det dokumenteret og synliggjort.
Det er ganske flot og bekræfter projektgruppen i sin hypotese om, at alle fag i aftenskolen i et eller andet omfang er i berøring med alle de kompetencer, der indgår i modellen. Det er dog ikke og skal ikke være målet for aftenskolen, at alle fag udvikler alle kompetencer i lige stort omfang. Afhængig af faget og deltagerne og samspillet mellem dem, vil de enkelte fag kunne fokusere på de særlige kompetenceområder, som er netop dette fags styrke, og koncentrere sig om udviklingen af disse.

 

Øget bevidsthed
At snakke kompetenceudvikling og arbejde med kompetencebeskrivelser er nyt i aftenskolesammenhæng. Projektets resultater viser da også, at kompetencemodellen har været med til at øge både lærernes og deltagernes bevidsthed om kompetencebeskrivelse generelt og om kompetenceudvikling i aftenskolen i særdeleshed.
Deltagerne har oplevet en større forståelse af, hvad kompetencebegrebet dækker over samt en erkendelse af, at beskrivelse af kompetencer kan bidrage positivt til deres selvudvikling. Det, der har været vigtigt for deltagerne, er bevidstgørelsen om, at kompetencer er andet og mere end faglighed. Det handler blandt andet om at opdage, at der er et ’sprog’ til at beskrive en stor del af det, man faktisk kan. Ved at indgå i projektet og udfylde kompetencemodellen har kursisterne fået mulighed for at beskrive det, de lærer på aftenskolen, på en nuanceret måde. Det betyder, at det også bliver lettere at beskrive udbytte og læring - både i forhold til sig selv, men også i forhold til andre sammenhænge, for eksempel arbejdspladsen.
Kompetencemodellen kan med sine 11 kompetencer synliggøre intentionerne i livslang læring om udvikling og læring gennem hele livet. På et af holdene snakkede kursisterne meget om den signalværdi, der ligger i at gå på aftenskole - det at man af egen fri vilje er parat til at følge med i en verden i forandring og vise, at man kan og vil lære gennem hele livet. I den sammenhæng siger en kursist om kompetencemodellen:
”Jeg får et stykke papir på – et bevis på, at jeg gør noget for at udvikle mig … forbedre mig.”
Det, at kompetencemodellen opererer med 11 kompetencer, hvoraf kun én handler om faglig udvikling, har generelt rykket ved opfattelsen af, hvad kompetence er, og hvordan kompetencer kan beskrives.
”Jeg har fået sat ord på kompetencerne. Jeg vidste godt, de var der og blev udviklet på mit hold, men jeg har aldrig tænkt over, hvad det egentlig hed,” fortæller en af lærerne i projektet.”

 

De deltagende skoler
De praktiske erfaringer med kompetencemodellen har været afgørende for projektet. Det har været centralt for projektet, at kompetencemodellen skulle afprøves ’ude i virkeligheden’ på forskellige typer af kursister på forskellige hold. Projektet skulle med andre ord ikke være et ”skrivebordsprojekt”, men derimod et udviklingsprojekt med stor inddragelse af målgruppen. Ti hold har deltaget med i alt 87 kursister. Holdene blev udvalgt, så de repræsenterede forskellige skolestørrelser fordelt over hele landet samt forskelligt fagudbud. Der blev lagt vægt på, at deltagerne fortrinsvis var mellem 30 og 55 år, fordi det højst sandsynligt er denne aldersgruppe, der vil have en interesse i at anvende modellen i forhold til job og uddannelse. Ud over lærere og deltagere har skolelederne været inddraget i projekt som en slags ambassadører og for at sikre skolernes ejerskab til projektet – et yderst vigtigt forhold i forhold til en fremtidig implementering af modellen.

 

Kvalitetsudvikling
Ud over at kompetencemodellen er et redskab for vores kursister, kan både lærere og skoler have gavn af at inddrage kompetencemodellen i deres arbejde. Det indebærer imidlertid, at skolerne aktivt prioriterer at anvende kompetencemodellen på deres skole. Jo flere kursister, der i fremtiden udfylder kompetencemodellen, desto større og bedre bliver vores grundlag for at kunne bruge kompetenceprofilerne statistisk. Når kompetencemodellen videreudvikles, er det nemlig målet, at kursisternes kompetenceprofiler skal opsamles i en database. På denne led får skolerne mulighed for at få oplysninger om, hvilke kompetencer de enkelte fag og skolen som sådan er bedst til at udvikle. Det kan blive et vigtigt redskab i en fremtidig markedsføring af den enkelte skole lokalt og af aftenskolen på landsplan.
Endelig kan de enkelte lærere bruge oplysningerne i forhold til udvikling af deres undervisning, da det bliver synligt for den enkelte lærer, hvilke særlige kompetencer kursisterne vurderer at udvikle i løbet af kursusdeltagelsen.