Puljeudvalget

Udvalget består af følgende medlemmer:

Formand: Elinor Harder, FO Svendborg

Inge-Lise Christensen, Rynkeby Husflidsforening
Søren Bjørnøen, Hovedstadens Husflid
Troels Jensen, Jægerspris Husflid

Sekretær: Marlene Berth Nielsen, Københavnskontoret


Kontakt
Du kan kontakte Puljeudvalget ved at skrive en mail til Marlene Berth Nielsen på marlene@netoplysning.dk

Formål og kommissorium for NETOPs puljer
Vedtaget på styrelsens møde den 6. juni 2008

Formål:
Med henblik på at fremme og udvikle den folkeoplysende undervisning, aktivitet og debat i NETOPS foreninger og til støtte for foreningernes og landsorganisationens virke, gives der mulighed for økonomisk støtte til foreningerne gennem 4 forskellige puljer: Udviklingspuljen, puljen for undervisningsmateriel og edb, uddannelsespuljen samt puljen til foreningshjælp.

Styrelsen vedtager hvert år, hvor mange penge der skal afsættes til puljerne fra de penge, som NETOP får fra Tips- og Lottomidlerne.

Det betyder, at midlerne i puljerne skal bruges på en måde, som svarer til andre offentlige tilskud. Det vil sige, at landsforbundet er ansvarlige overfor Undervisningsministeriet i forhold til, hvordan midlerne bruges.

Et gennemgående princip for bevilling fra puljerne er, at ansøgerforeningen gennem udviklingsprojekter, indkøb af undervisningsmateriel eller efteruddannelse af personale og/eller frivillige bidrager til udviklingen af folkeoplysningen i NETOPS regi, og at denne udvikling ikke mindst på sigt betyder øget aktivitets-volumen og -variation i NETOP.

Kommissorium:
Styrelsen nedsætter et puljeudvalg.

Udvalget skal have mindst et styrelsesmedlem.

Sekretariatet fungerer som sekretariat for puljeudvalget

Udvalget vælger en formand.

Styrelsen behandler som fast punkt sager fra udvalget. Puljeudvalget sender referat af udvalgets møder til styrelsen og formulerer dagsordenpunkter til behandling i styrelsen.

Udvalget skal løbende overveje, hvordan man kan sikre den bedste udnyttelse af puljerne og komme med forslag til retningslinier og specielle indsatsområder.

Puljeudvalget følger nøje de indkomne ansøgninger og har det overordnede tilsyn med administrationen. Udvalget skal overveje, hvordan spredning af erfaringer og resultater fra udviklingsprojekterne kan foregå.

Sekretariatet sagsbehandler alle ansøgninger.

Ansøgninger til pulje 3. Uddannelsespuljen og pulje 7. Undervisningsmateriel og edb administreres af sekretariatet efter retningslinierne for puljerne.

Ansøgninger til pulje 5. Udviklingspuljen og pulje 6. Foreningshjælp kan bevilges af sekretariatet op til 10.000 kr. Tolkninger og tvivlsspørgsmål for beløb under 10.000 kr. forelægges puljeudvalget.

Ansøgninger mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. bevilges af puljeudvalget.

Ansøgninger over 25.000 kr. og ansøgninger med særlige grænsedragninger og principper skal behandles i styrelsen.