Referat af IU’s møde med NEA d. 18. januar 2008

Sted: NETOP, Gl. Kongevej 39. opgang G, kl. 11.30.

Til stede: Inge-Lise Andersen, Flemming Thøgersen, Agnete Andersson, Elinor Harder og Martin Hansen (referent) – Hans Vodsgaard og Bente Schindel fra NEA

Hans redegjorde for NEA. Bl.a. forklarede han, at NEA ikke selv kan stå for fx EU-projekter, da organisationen ikke besidder den bagvedliggende organisation, som EU kræver. Derfor er man afhængig af, at få andre, mere velfunderede, foreninger til at være ansvarlige.

IU fortalte lidt om muligheder for samarbejdspartnere – bl.a. FNV og de dertil knyttede organisationer og personer.

NEAs forslag: Fire foreløbige projektplaner:
1. Oplysningsaktivitet om den nordiske model (den europæiske model)
Agnete udtrykte interesse for dette projekt, men savnede en egentlig afklaring af, hvad den nordiske model er. Og denne afklaring er nødvendig, før man kan begynde at tale om at udvikle den nordiske model. Agnete vil dog ikke være projektleder.

Flemming foreslog, at man helliger 2008 til kortlægningsprojekter og først i 2009 ansøger om støtte til udviklingsprojekter.

Modellen kunne være:

Første fase:    Et 1-årigt kortlægningsprojekt med støtte fra NordPlusVoksen

Anden fase:    Et 2-årigt udviklingsprojekt ligeledes støttet af NordPlusVoksen

Tilsvarende kunne noget tilsvarende laves med EU-støtte. Blot skal det lige undersøges, om Grundtvig-programmet støtter særskilt kortlægning, eller om det er en naturlig del af de 2-årige udviklingsprogrammer.

IU kan ikke umiddelbart love mandskabsressourcer fra NETOPs landssekretariat til et projekt, men flere af lokalforeningerne kan skaffe projektmedarbejdere – fx NETOP Hvidovre.

Opsamling:
Inge-Lise er meget interesseret, da hun finder det spændende og vigtigt at lede efter en europæisk identitet. Inge-Lise vil gerne deltage aktivt i projektet.

Flemming er ligeledes meget interesseret og finder det spændende at skulle lave kurser. Både Flemming selv og ’hans’ forening, NETOP Hvidovre, vil kunne lægge arbejde i det.

Elinor mener, at et projekt vil interessant set i relation til NETOPs samarbejdspartnere i FNV regi. Men at et evt. projekt skal give afkast i form af en udvikling til gavn for NETOPs Landsorganisation. Der skulle tænkes strategisk! Elinor pointerede endnu engang – at skal NETOPs Landsorganisation inddrages i et projekt, skal styrelsen godkende dette.

Agnete synes, det er spændende med to sideløbende kortlægningsprojekter (nordisk og europæisk) der arbejder samtidigt og udveksler viden og erfaringer. Agnete er mest interesseret i den europæiske vinkel. Hun ser gerne nogle seminarer eller konferencer som en central del af andet år.

Hans mener, at kortlægningsprojektet som et selvstændigt forudgående projekt kan blive problematisk. Der er bl.a. krav om en rapport mm., der stiller krav til en forskergruppe. Han er mere til at lave et 2-årigt udviklingsprojekt, der indeholder kortlægningen i starten – og NEA vil godt kunne udforme ansøgning på trods af den snarlige ansøgningsfrist. Der vil i så fald være tale om et Grundtvig 1 projekt, hvor der også er mulighed for støtte til lønninger.

Hvis IU/NETOP ønsker at lave et læringspartnerskab (Grundtvig 2 og/eller NordplusVoksen) kan vi lave det i eget regi sideløbende.

Elinor opsummerede, at IU kan tilbyde arbejdskraft i form af Agnete, Inge-Lise og Flemming – og administrativ assistance gennem nogle af lokalforeningerne. NEA kan så være formel ansøger, men skal lige afvente endelig clearing ift. at sætte NETOP på som partner.

Agnete vil så sammen med Inge-Lise stå for udviklingen af et læringspartnerskabsprojekt.

2. Nyt samarbejde i den ikke-formelle sektor mellem folkeoplysning og foreningsliv
DANFØ er på banen i dette projekt. Så videre information afventer DANFØ.

3. Et alternativ til EU´s referenceramme for nøglekompetencer
Folkeuniversitetet er interesseret i dette projekt og har bolden i øjeblikket.

4. Det åbne samfund under pres – statslig styring af fri forskning og fri folkeoplysning
Tanken var egentlig, at Syddansk Universitet skulle stå for dette projekt, men de har rykket på det. Hans mener, at projektet nok ikke bliver til noget – lige i øjeblikket i al fald.

Martin Hansen 24-01-2008