Referat for møde i
16. marts kl. 10.30 i København
Til stede:
Agnete Andersson
Flemming Thøgersen
Christian Friis Bach
Jens Peter Thestrup Jensen
Lise Høst Madsen
Martin Hansen (referent)
Afbud:
Tora Sefeldt
Dana Watsham
Understregning markerer opgaver.
Velkomst og valg af mødeleder
Agnete blev valgt til mødeleder.
Godkendelse af referat
Der var ingen kommentarer til referatet, som herefter blev godkendt.
Orientering fra formand og sekretær
Agnete fortalte, at styrelsen havde godkendt, at IU arbejder videre med Georgien-projektet – men kan ikke yde støtte i form af sekretariatsressourcer eller økonomi i 2005.
IU’s beretning til NETOPs årsberetning blev omdelt, og med få rettelser blev den godkendt.
Orientering om samarbejde mellem NETOP Jægerspris og Jægerspris Husflid m.v.
IU er blevet opfordret til at deltage på Husflidsmessen i Roskilde den 2. og 3. april. Agnete og Lise deltager. Martin undersøger, om fotoudstillingen ”Dansk sommer – set med brune øjne” er disponibel.
Forslag om geografisk fordelte kontaktpersoner for internationale spørgsmål
Agnetes forslag om fordeling af kontaktpersoner på geografiske områder blev diskuteret. Der var enighed om, at det i første omgang er vigtigere at udbrede kendskabet til mulighederne i IU, end det er at lave formelle konstruktioner i form af kontaktpersoner.
Hjemmesiden er en oplagt mulighed, men den skal ’markedsføres’ andre steder.
En idé, der arbejdes videre på, er at lave et årligt internationalt tema i NETOPnyt.
En anden mulighed er at deltage med indslag på landsmødet.
[Martin: Det sidste er allerede i år er en mulighed, da der planlagt en IU-stand på årets inspirations-markedsplads, som bl.a. Flemming tidligere via mail har givet tilsagn til at bemande].
Ideer til samarbejde med u-landsorganisationer
Christian redegjorde for en række ideer til samarbejdsprojekter og understregede det oplagte i, at NETOP samarbejder med u-landsorganisationer om oplysnings- og debatprojekter.
Christian tiltræder 1. april en stilling i Folkekirkens Nødhjælp og vil sondere i organisationen for relevante projekter. Fx kunne en landsindsamling (med 20.000 indsamlere) være en oplagt mulighed for lokale oplysningsarrangementer – evt. med indsamlerne som delvis målgruppe. Det kunne ske med støtte fra Danidas oplysningsbevilling. I så fald taler vi en tidshorisont på ca. 1½ år hvilket passer fint med næste indsamling.
Agnete og Martin laver et kort oplæg om, hvad NETOP og foreningerne kan tilbyde et sådant samarbejde.
Igangværende opgaver
Demokratiprojekt med Jakob Erle
Erle havde sendt et papir, som blev omdelt.
Der var enighed om, at det nye oplæg til et debatarrangement mangler nogle detaljer, så som oplysninger om: økonomi, rammer, oplægsholder(e), materiale, målgruppe.
Det blev foreslået at en målgruppe kunne være andre organisationer – fx DUF.
Flemming tager kontakt til Erle og afklarer det videre forløb.
Stand på næste Husflidslejr
Der vurderes ikke at være interesse for udstillinger i form af plancher, brochurer osv. på en Husflidslejr. I stedet bør vi fokusere på arbejdende værksteder fx med udenlandske (evt. baltiske) håndværkere o. lign.
Vi sonderer lidt mere og tager det op på et senere møde.
Database med Internationalt netværk (Dana)
Der er et stigende behov for en database. Derfor bedes Dana fremsende en løsning snarest – og senest 4. april, hvor Martin skal begynde at undersøge muligheden for evt. at integrere databasen med DOFO.
Oplæg til kontakt ang. Internationalt netværk (Flemming)
Martin laver – med udgangspunkt i databasen – et oplysningsskema, som netværkets medlemmer udfylder.
Liste over tilskudsmuligheder (Alle, Martin)
Uddelingen af overskud fra salg af erindringsmønter mv. tilføjes på listen.
Martin tilføjer kontaktoplysninger (fx hjemmeside) på listen.
Vi prøver at lave en tilbagevendende klumme i NETOPnyt med præsentation af fonde. Flemming spørger Thorkild Møller ang. Hermod Lannung Fonden.
Hjemmeside (Agnete, Martin)
Martin fortalte, at der grundet omstruktureringer ikke var foretaget alle de aftalte tilføjelser på hjemmesiden. Men det klares snarest muligt.
Konkrete projektideer:
Georgien og den arabiske verden (Flemming)
På baggrund af styrelsens accept blev det besluttet, at Flemming laver en arbejdsplan samt afsøger mulighederne for økonomisk støtte og samarbejdspartnere.
Grønland og Færøerne (Lise Høst Madsen)
Udsættes.
Danidas oplysningsbevilling (Christian, Martin)
Udsættes.
Eksterne repræsentationer
Møde på landsmødet
Mødet afholdes over frokost, der indleder landsmødeweekenden (den 16. april kl. 12-13). Dagsordenen er gensidig information om aktiviteter og muligheder.
Martin forsøger at få fat i de repræsentanter, som ikke allerede er meldt til landsmødet.
AWE (Association for World Education)
Flemming medbragte en folder om AWE, som Martin scanner ind og sender til udvalget med referatet. IU tager stilling til et evt. medlemskab på næste møde.
DANFØ-møde I Polen 12.-14. maj
Mødet er ikke endeligt besluttet. Endelig afgørelse træffes omkring en måned før.
IU indstiller til, at NETOP dækker Flemmings deltagelse i mødet (ca. 4.000,-).
Desuden er Flemming som repræsentant for DANFØ (og dermed også NETOP) inviteret til at deltage i et orienterende møde om et civilsamfundsprojekt, som Roskilde Universitetscenter er koordinator for. Flemming får grønt lys fra IU til at undersøge, om NETOP kan involveres i projektet.
Tilbagemelding fra FN-Forbundets landsmøde (Dana)
Udsættes.
Næste møde (for det nyvalgte udvalg)
Forslag:
Onsdag den 18. maj kl. 10.30 i København
Onsdag den 17. august kl. 10.30 i København
Onsdag den 12. oktober kl. 10.30 i København
Eventuelt
Intet under dette punkt.