Referat af Møde i IU

15. august 2007. Sted: NETOP Gl. Kongevej 39, opgang G. kl. 15.30.

Til stede:        Elinor Harder
                      Inge-Lise Andersen
                      Flemming Thøgersen
                      Peter Kjeldsen
                      Agnete Andersson
                      Martin Hansen (referent)

1. Valg af mødeleder
Elinor blev valgt.

2. Foto af udvalget
Blev foretaget efter mødet.

3. Godkendelse af referat d. 23.marts 2007. Sted: Århus.
Godkendt.

4. Konstituering af udvalget
Elinor blev valgt til formand.

5. Gennemgang af Kommissorium. Vedl. bilag
Elinor savnede en sproglig tilretning af kommissoriet. Peter Kjeldsen laver et udkast til næste møde. Men det nuværende kommissorium uden ændringer indstilles til styrelsen som fortsat gældende.

6. Strategioplæg fra 2006: Gennemgang og forslag til ændring. Vedl. bilag
Oplægget blev gennemgået og tilrettet. Oplægget sendes hurtigst muligt ud til udvalget til godkendelse – og indstilles herefter til godkendelse i styrelsen.

7. Eksterne repræsentationer. Vedl. bilag
a.  Gennemgang
Der blev orienteret om de forskellige organisationer, som NETOP er repræsenteret i.

Udvalget slog fast, at vores medlemskab ikke kun skal se i lyset af, hvad NETOP kan få ud af medlemskabet. Det er også vigtigt, at vi støtter de forskellige organisationer via vores medlemskab.

De internationale husflidsorganisationer
Inge-Lise kontakter Bente Skov Machholm om muligheden for en evt. direkte repræsentation fra NETOP.

DFS
Da der ikke er et egentligt internationalt udvalg eller netværk i DFS, er Agnetes rolle at holde sig orienteret om relevante tiltag, tilbud mm., som måtte komme fra DFS.

CIRIUS
Martin forhører Bernhard om, hvordan vi er repræsenteret i CIRIUS.

b.  Referater
De forskellige repræsentanter gennemgik deres kontakt til organisationerne.

c.  Fordeling af opgaverne.
(Styrelsen ønsker at få tilsendt listen over eksterne repræsentationer til mødet d. 16. aug.) 

8. Kontakten til DFS. Dansk Folkeoplysnings Samråd. v. Agnethe og Flemming
Agnete forklarede om sit tidligere samarbejde med DFS. Hun vil nu kontakte Flemming Gjedde ang. informationer om internationale tiltag.

9. DFS studietur til England: Opfølgning Martin
Turen blev aflyst. Måske kommer der en ny tur til foråret.

10. NETOP NYT: Artikler v. Martin
Flemming skriver om CEE til nr. 3.
Desuden beskrives de nye udvalgs sammensætning, herunder IU.

11. DEMOKRATIFORUM 2007
En netværkskonference om samarbejde i Øresundsregionen d. 3. sept.

NETOP indstiller til styrelsen, at Flemming og Agnete deltager fra IU (pris 250,- per person plus rejseomkostninger).

12. Brochure om NETOPs internationale arbejde: v. Martin og Flemming
Flemming laver et oplæg/skabelon til beskrivelse af de lokale projekter. Herefter formidles skabelonen ud til de lokale projektmagere (Agnete, FO Århus osv.), der udfylder med deres projekter.

13. Tilbud til vores medlemmer i NETOP: Møder/Konferencer m.m.
Martin udsender løbende informationer til IU og via Infomails. IU melder til Martin, hvis medlemmerne støder ind i aktiviteter, der kunne sendes ud. Det overvejes også, om der kunne være interesse for NETOPs egne projekter og konferencer, så lokalforeningerne inviteres.

14. Mødedatoer: (gerne 3 møder i 2007 – skal evt. placeres 14 dage før styrelsesmøder)
7. november
5. december
Begge gange kl. 16.00 i København.

15. Eventuelt
IU vil opfordre til, at der slås på trommer for IU på de regionale møder – enten via konsulenterne eller direkte via et IU-medlem.
IU foreslår, at DHS’ folder om fonde og puljer laves i en ny version i samarbejde med NETOP, hvor der tilføjes liste over relevante web-adresser.

Både Flemming og Agnete har fået forlænget deres EU-projekter.