Referat af
Møde i IU
15. NOVEMBER 2006. Sted: NETOP, København
Til stede: Elinor Harder (formand), Agnete Andersson, Flemming Thøgersen, Martin Hansen (referent)
1. Godkendelse af referat d. 20. nov.
Godkendt.
2. Demokratitiltag:
a. Demokratifilmen.
Martin bestiller et eksemplar til NETOP, og låner de to eksemplarer (NETOPs og Elinors) ud til hhv. Jens Peter Thestrups til anmeldelse og til DFS/Seestofte til orientering.
b. Orientering v. Agnete om DFS projektet "Oplys demokratiet."
Agnete skriver en artikel til NETOPnyt om projektet med meget praktisk fokus. Martin får Bernhard eller Tage til at opfordre til deltagelse i projektet i lederen i samme blad.
c. Undervisningsmateriale til nydanskere "Samfundskendskab". Det kan måske hjælpe nydanskere til at forstå gammeldanskere bedre, og/eller bruges i forbindelse med den kommende indfødsretsprøve. v Agnete
Agnete er ved at researche til et kursus, der skal ruste nydanskere til indfødsretsprøven. Projektet støttes af DFS.
Martin og Agnete taler sammen senere om en fremtidig artikel om projektet. Evt. er der potentiale til en presseindsats, da det kan være af stor interesse - Kursus i danskhed.
3. Nyt fra eksterne repræsentationer:
a. Foreningen NORDEN v. Elinor/Flemming.
Elinor er valgt ind i repræsentantskabet.
b. FN forbundets Landsmøde v. Flemming
Flemming rundsendte et referat fra landsmødet og fortalte, at han nu valgt ind i bestyrelsen.
Flemming sender kontaktoplysninger på Ole Olsen til Martin, som sender en Infomail ud med opfordring til debatarrangementer om Mellemøsten med oplæg af Ole Olsen.
c. Forslag om medlemskab af AWE. Kontingent: 300 kr. Orientering v. Flemming (og Jakob Erle)
IU indstiller til styrelsen, at NETOP bliver medlem af AWE med følgende formål/begrundelse:
• Støtte til den lokale debat om folkeoplysning.
• Mulighed for at få fremsat synspunkter i forhold til FN og UNESCO.
• Kontakt til ledende personer inden for dansk folkeoplysning - også uden for kredsen af oplysningsforbund.
• Finde partnere til internationale projekter.
d. Skriftlig orientering fra Dansk Husflid v. Bente Skov Machholm
Orienteringen blev taget til efterretning.
e. Socialt Forum
Martin sender Flemmings orienterende mail videre til Tage til venlig orientering med besked om, at han kan stile opklarende spørgsmål til Flemming.
f. DANFØ
Flemming orienterede. Flemming skriver en artikel til NETOPnyt nr. 1 2007 med et link til rapporten på DANFØs hjemmeside.
g. Andet.
Flemming opfordrede til, at IU på et senere møde afsætter tid til en grundig drøftelse af de eksterne repræsentationer.
4. Vedr. den ny lov: IU´s indstilling til styrelsesmødet d. 28. okt.
Styrelsen godkendte at følgende blev indsatsområder i udviklingspuljen.
a. Udviklingsmidler til "nydanskeres" …
b. Udviklingsmidler til studiegrupper m D.D. …
Elinor orienterede om, at Marlene vil skrive om de to indsatsområder i NETOPnyt.
5. Synliggørelse i NETOPnyt. "NETOP i verden":
Se punkt 2b og punkt 4, der begge skal med i decembernummeret.
Til martsnummeret nr. 1 2007 opfordrer Elinor Tage til at skrive om DEMOS-konferencen. Samt se punkt 3f. Desuden vil Agnete skrive om walk-and-talk ifm. Grundlovsdag 2007.
6. Folderen v. Martin.
Folderen udsendes med næste foreningsbrev, samt medbringes på FUS-samtalerne.
7. Brochure om NETOPs internationale arbejde:
Målet er at lave en folder, der kan holde i flere år - og altså ikke forældes lige med det samme. Punktet gøres til hovedpunkt på næste møde.
8. DEMOS
Elinor orienterede og uddelte Tages svar på spørgsmålene stillet forud for DEMOS-konferencen. Se i øvrigt punkt 5.
9. Forsikring
Martin undersøger til næste møde, hvordan og hvem forsikringen dækker. Det er Inge Bay på Kertemindekontoret, der sidder med ansvaret for NETOPs forsikringer.
10. Kompetenceprofil
Agnete har omtalt kompetenceprofilen over for partnerne i hendes EU-projekt, og de er interesserede. Derfor bør det overvejes, at vi får midler til at oversætte kompetenceprofilen til engelsk - og sælge den til udlandet.
11. Dato for næste møde.
Torsdag den 11. januar 2007 kl. 12.00.
12. Endelig plan for mødet kl. 12.00.
(følgende dagsorden sendes til deltagerne fra Århus)
a. Orientering om IU / kontaktnet.
b. Orientering om de 3 "Grundtvig" projekter"
c. Orientering fra Århus.
d. Udveksling af ideer.
e. Samarbejdsrelationer i fremtiden.
Vi blev orienteret om Agnetes og Flemmings EU-projekters aktuelle status. Dagsordenen i dette punkt udsættes til et kommende møde i Århus.
13. Eventuelt
Jakob Erle kom forbi og demonstrerede sit Demokratispil, samt afleverede NETOPs eksemplar.
Alle var enige om, at spillet med en grundig vejledning kunne være meget interessant for NETOPs foreninger - ikke mindst ifm. DFS' Oplys Demokratiet-projekt. Evt. kunne DFS lave et kursus i spillet for alle interesserede i medlemsorganisationerne.
Flemming har fået henvendelse - via Marion Thøgersen - fra en litauisk institution "The Volunteer Centre" om at sende bidrage med undervisere til demokratiundervisning i Litauen - forudsat at organisationen får støtte til projektet.
Martin Hansen 15-11-2006