Skriv gode tekster - og bliv læst
Få inspiration til at skrive gode, sjove, spændende og relevante tekster. Skriv til kursuskataloget, nettet eller avisen. På kurset får du fyldt værktøjskassen op, så du både kan gøre dine egne tekster bedre, passe andres tekster til og sørge for, at der er en rød tråd i kommunikationen med omverdenen. Du lærer, hvad godt sprog er, kigger på inspirerende overskrifter, diskuterer fælderne i formidling af fagsprog og prøver det hele af i løbet af kurset.
Kurset løber over 2 lørdage, og imellem kursusdagene arbejder du med en opgave. Du får også mulighed for at få konkrete råd til dine egne tekster, når du i løbet af kurset skal skrive og redigere.
Målgruppe
Kurset retter sig mod alle personer, der skriver tekster til foreningen og/eller har ansvaret for skolens tekster. Det vil typisk være skoleledere og/eller kursusansvarlige, men det kan også være lærere der skriver egne kursustekster.
Tid
Modul 1: Lørdag d. 3. marts 2007 kl. 10.00 - 16.00
Modul 2: Lørdag den 14. april 2007 kl. 10.00 - 16.00
Sted
Modul 1: FORA 1748, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
Modul 2: KUC, Ågade 27, 6000 Kolding
Underviser
Tina Reichstein, Cand. mag. i dansk og retorik og indehaver af Syntaksis. Tina er en erfaren formidler og underviser inden for dansk sprog og kommunikation. Hun har desuden arbejdet som journalist, redaktør og sproglig rådgiver.
Tilmelding
Tilmelding kan ske på telefon 33 93 00 96, mail: marlene@netoplysning.dk eller på www.netoplysning.dk under kurser/organisatoriske kurser/inspirationskurser. Husk at skrive hvilken forening, du kommer fra.
Sidste tilmeldingsfrist d. 9. februar.
Kurset bliver tilrettelagt efter deltagernes behov og niveau. Derfor skal du sende et eksempel på en tekst, du selv har skrevet, senest d. 19. februar 2007. Det kan være en kursustekst, en pressemeddelelse, en velkomst til kataloget eller lignende.
Pris
Prisen for hele kursusforløbet (begge lørdage) kr. 800,-
Inkluderet i prisen er kaffe/the, frugt, frokost og undervisningsmaterialer.
Der ydes desuden rejsegodtgørelse svarende til billigste offentlige transportmiddel.
Indbydelse
Hent indbydelsen til udprint her (pdf-format).