Nyt kommissorium til Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning skal styrkes og synliggøres. Foreningsliv og folkeoplysning skal bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelse af borgerne, bedre integration og højne uddannelsesniveauet. Sådan lyder nogle af overskrifterne for Folkeoplysningsudvalgets nye kommissorium fra undervisningsminister Bertel Haarder.


Undervisningsminister Bertel Haarder har nu fremlagt kommissoriet for Folkeoplysningsudvalget, som skal vurdere folkeoplysningsopgaver og rammer. Der er samtidig truffet beslutning om, hvilke organisationer der skal være repræsenteret i udvalget. Disse organisationer er blevet bedt om at vælge repræsentanter inden d. 20. februar. Repræsentanterne fra DFS udpeges dog først d. 27. februar.

Sammensætningen
De deltagende organisationer i Folkeoplysningsudvalget bliver fordelt således
1 repræsentant for Folkehøjskolernes Forening i Danmark
2 repræsentanter fra Dansk Folkeoplysnings Samråd
1 repræsentant for Idrættens Fællesråd
1 repræsentant for KL
1 repræsentant for Dansk Ungdoms Fællesråd

Undervisningsministeren har udpeget viceborgmester i Holbæk kommune, Jens Stenbæk, som formand og givet ham mulighed for at udpege yderligere medlemmer.

Udvalget skal vurdere, om gældende lovgivning skal ændres, men ændringer skal være udgiftsneutrale; ”Forslagene fra Folkeoplysningsudvalget finansieres inden for Undervisningsministeriets eksisterende økonomiske rammer”, som det hedder.

Opgaven
I kommissoriet uddybes udvalgets opgaver:

• At fremlægge forslag til, hvordan højskolen, folkeoplysningen og idræts- og foreningslivet i højere grad kan medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab.
• At vurdere afgrænsningsspørgsmål og fremlægge forslag til, hvordan de folkeoplysende organisationer sikres lige vilkår med andre udbydere af læringsaktiviteter.
• At vurdere eksisterende fleksible tilrettelæggelsesformer og komme med forslag til, hvordan de kan videreudvikles og anvendes bredere.
• At vurdere hvorledes e-learning kan inddrages i livslang læring.
• At vurdere, om rammer og vilkår for det folkeoplysende arbejde er tilstrækkeligt fleksible og tidssvarende i forhold til de opgaver, folkeoplysningen forventes at lose i fremtiden, herunder om administrationen af folkeoplysningsloven kan gores mindre bureaukratisk.
• At fremlægge forslag til de fremtidige rammer for folkeoplysningen.


Arbejdsformen for udvalget skal være åben og kan eksempelvis inddrage andre myndigheder, høringer, konferencer og deslige. Derudover kan udvalget igangsætte særskilte analyser og nedsætte underudvalg.
Arbejdet i udvalget skal være færdigt ultimo 2009.