NETOPs holdninger til arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg

NETOP har i løbet af foråret 2009 dels på regionsmøder med vores foreninger dels på vores Landsmøde gennemført en debatproces omkring arbejdet i Folkeoplysningsudvalget samt folkeoplysningens værdier og lovens muligheder og begrænsninger nu og fremover.

Dette har udmøntet sig i en række holdninger og konkrete forslag til, hvordan folkeoplysningen kan få bedre vilkår, og til hvordan folkeoplysningen i højere grad kan medvirke til udviklingen af aktivt medborgerskab, demokrati og sammenhængskraft på et samfundsmæssigt niveau og til læring, udvikling, sundhed, livsglæde og aktiv deltagelse i samfundet på det individuelle plan. 

På baggrund af dette har NETOP forholdt sig aktivt og konkret til de opgaver, der er defineret for det nationale folkeoplysningsudvalg som beskrevet i udvalgets kommissorium:

1. Forslag til hvordan folkeoplysningen i højere grad kan medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab:

• Fastholdelse af 'skal-bestemmelse' på 10 % midlerne.
• Fastholdelse af folkeoplysningens frihedsbestemmelser.
• Indføre større fleksibilitet for eksempel ved at lade tanker og værdier bag de fleksible tilrettelæggelsesformer gennemsyre hele folkeoplysningsloven - men uden den nuværende emnebegrænsning.
• Genindføre folkeoplysningsudvalgene som obligatoriske.
• Sætte større fokus på de uformelle kompetencer (herunder den kreative kompetence), der udvikles i folkeoplysningen, og give bedre mulighed for at folkeoplysningen kan spille en aktiv rolle på realkompetenceområdet.
• Sikre at folkeoplysningen stadig er et frirum for fantasi, kreativitet, eksperimenter (fastholde uafhængighed af formelle uddannelseskrav som fx pensum, eksamen, osv.)
• Forbedre mulighederne for at borgerne kan "snuse til", hvad folkeoplysningen er og kan, fx ved at indføre en form for "kultur-klippekort".
• Folkeoplysningen skal oftere "bydes op til dans" af stat og kommune i forbindelse med opgaver/kampagner/aktiviteter, fx inden for integrationsområdet, sundhedsområdet. Når der fx udbydes centrale puljer til særlige indsatser, skal folkeoplysningen tænkes med ind i forhold til, hvem/hvilke organisationer, der kan byde ind på puljerne.

2. Afgrænsningsspørgsmål - forslag til hvordan folkeoplysende organisationer sikres lige vilkår med andre udbydere af læringsaktiviteter?

• I forhold til andre udbydere skal der opfordres til samarbejder - opdyrkning af samarbejdsflader - i stedet for afgrænsninger. VUC og biblioteker skal f.eks. indbydes til folkeoplysningsudvalget.
• Der er tre søjler (typer) som byder ind på FVU, ordblinde undervisning: Folkeoplysningen, Erhvervsskolerne og VUC. Hver søjle skal have en central/neutral myndighed, som skal styre udbud. For folkeoplysningen kunne det være DFS.
• VUC skal holde sig til den eksamens-rettede undervisning - VUC skal holde sig til det fagudbud, som er meningen med VUC.
• Mulighed for AMU-godkendelse til enkelte fag i folkeoplysningen.
• At der kan ydes løn-refusion, hvis virksomheder vælger folkeoplysningen som vej til efteruddannelse.

3. Vurdere de fleksible tilrettelæggelsesformer og stille forslag til, hvordan de kan anvendes bredere.

• Emnebegrænsningen på de fleksible tilrettelæggelsesformer skal fjernes.
• Tankerne og værdierne bag fleksible tilrettelæggelsesformer er meget positive og imødekommer i høj grad nutidens og fremtidens krav til læringsformer. Derfor skal der ses på, hvordan tankerne bag fleksible tilrettelæggelsesformer i højere grad kan gennemsyre folkeoplysningsloven og hele tilskudsmodellen på et grundlag om fx 1/3 i tilskud til foreningens udgifter i forbindelse med læringsaktiviteter. 
• Hvis de fleksible tilrettelæggelsesformer udbredes, giver det folkeoplysningen større og bedre mulighed for at støtte op om de mere projektorienterede fællesskaber og ad hoc interessegrupper, da foreningerne kan fungere som rammen omkring disse gruppers aktiviteter. Det betyder, at man gennem folkeoplysningen har mulighed for at arbejde med demokrati og medborgerskab på flere planer og imødekomme en udvikling af forpligtende fællesskaber.

4. E-læring i folkeoplysningen

• Ingen form for emnebegrænsning.
• Udvidelse af begrebet til også at omfatte andre teknologier, f.x. SMS læring, web 2.0. Dvs. mulighed for e-læring i folkeoplysningen udvides til også at omfatte brug af 'moderne læringsteknologier'. Begrebet e-læring er ikke særlig moderne eller fremtidssikret. Derfor burde folkeoplysningsloven i stedet rumme begrebet moderne læringsteknologier.

5. Er rammer og vilkår tilstrækkeligt fleksible og tidssvarende, og kan administrationen gøres mindre bureaukratisk.

• Afbureaukratisering i forhold til nuværende støtte system skal først og fremmest ske lokalt.
• Bedre lokaleforhold og -regler.
• Bagatelgrænse for 10 % - f.eks. 3000 kr.
• Fjerne 40% grænsen for de fleksible tilrettelæggelsesformer.
• Sikre at foreningerne får 1/3 i tilskud til de igangsatte læringsaktiviteter.
• Fjerne de aldersbegrænsninger der ligger nu, så det bliver muligt at udbyde læringsaktiviteter for rene børnehold på samme (støtte-) vilkår som for voksne.
• Centralt bestemte krav om tilskud til særlige grupper, arbejdsledige, pensionister.

6. Forslag til fremtidige rammer for folkeoplysning

• Kommune og stat skal bruge folkeoplysningen i deres oplysnings- og kampagneaktiviteter.
• Sikre vilkår der understøtter, at folkeoplysningen kan (ud)danne næste generation af folkeoplysningsbrugere.
• Indføre mere fleksibilitet i tilskudsmodellen, inspireret af de fleksible tilrettelæggelsesformer.
• Sikre centralt bestemte tilskud til særlige deltagergrupper.
• Bevare de frihedsrettigheder der i dag eksisterer i folkeoplysningsloven.
• Rammerne bør understøtte en højere grad af samarbejde mellem folkeoplysningen og andre institutioner og foreninger.