Folkeoplysning bliver reklame

 

Fra den 30. april bliver mulighederne for at sige "nej tak" til postomdelte reklamer og aviser udvidet. I bestræbelserne på at undgå uønsket post har forbrugerombudsmanden og en række brancheforeninger indgået en aftale om at skærpe bestemmelserne for, hvilke tryksager der må omdeles som adresseløse forsendelser. Problemet med adresseløse forsendelser voksede med de tre gratisaviser Dato, 24timer og Nyhedsavisen. De mange husstandsomdelte aviser satte postkasserne under pres og har givet anledning til forbrugernes modstand.
De nye bestemmelser lader forbrugerne vælge, hvad de vil lægge brevsprække til. Ved siden af "reklamer nej tak" oprettes en "nej til alt"-mulighed.
Problemet med den nye ordning er, at man ved at fravælge "reklamerne", underminerer folkeoplysningens muligheder for at komme i kontakt med den enkelte borger. Ordningen inkluderer nemlig de husstandsomdelte aftenskolekataloger, som ifølge ombudsmanden altså netop kan betragtes som "reklame". Dermed tager man ikke højde for, at det er en central del af oplysningsforbundenes opgave at levere tilbud til samtlige borgere, og at disse tilbud er afhængige af postomdeling. Mens kirkeblade og nødhjælpsorganisationer fortsat vil kunne sende adresseløse meddelelser til borgerne, bliver det fremover den enkeltes opgave, selv at fremskaffe information om oplysningstilbud. På biblioteker, direkte henvendelse til oplysningsforbundene eller på nettet.
Dermed betragter forbrugerombudsmanden aftenskolernes virksomhed som kommerciel, selv om den er baseret på folkeoplysningslovens bestemmelser og altså underlagt offentlig regulering og vilkår - på samme måde som den er pålagt at annoncere offentligt og være åben for alle.
Oplysningsforbundene har en lang tradition for at annoncere ved runddeling af kataloger, en metode der netop sikrer bred kontakt med borgerne. Med de nye regler underminierer man ikke blot oplysningsforbundene denne mulighed, man fratager også de borgere der ikke ønsker reklamer den nemmeste adgang til informationer om de skattefinansierede tilbud, katalogerne er.

Aftalen om den nye "nej til alt"-ordning er indgået mellem distributionsbranchen, relevante erhvervsorganisationer og forbrugerne. Hvad der i den sammenhæng er interessant er dog, at de fem landsdækkende oplysningsforbund, der repræsenterer de folkeoplysende aftenskoler, ikke er taget med på råd.
Forbrugerombudsmanden fremhæver, at man med det nye forslag har fokuseret på borgernes ret til at vælge; men dette valg bliver samtidig et fravalg, som mange næppe er klar over. Derfor har de fem landsdækkende oplysningsforbund opfordret til, at de nye bestemmelser ikke bør inkludere de folkeoplysende aftenskoler, hvis vilkår vil blive forringet markant.

Da forbrugerombudsmandens beslutning ikke kan omgøres ved anden myndighed, er eneste mulighed at skabe røre i andedammen, råbe i medierne og tale for en politisk ændring af beslutningen. Opfordringen fra de fem oplysningsforbund er derfor, at alle der benytter forbundenes tilbud, er med til at tale sagen. Skriv et læserbrev. Folkeoplysning er ikke reklame.