Fleksibel workshopdag
Fleksibel workshopdag er et nyt kursus- og inspirationsinitiativ i NETOP, der lægger op at give alle NETOP'ere adgang til viden og inspiration på en meget fleksibel måde. Der er fokus på alt det, NETOP har at byde på, når det handler om at top-tune foreningen og aftenskolen.
Fleksibiliteten kommer ved, at du ikke behøver at melde dig til hele workshopdagen, hvis ikke du finder hele programmet relevant. Du er velkommen til at deltage i lige præcis den eller de workshops, der er relevante for dig. Det kan være, du kun ønsker at deltage i én workshop, der ligger fra kl. 10 - 12, eller én der ligger fra kl. 16 - 18.
Da vi således har lagt op til, at det er dit behov, der er styrende, beder vi dig også tilmelde dig forplejningen. Det kan jo være, at du først møder op til en eftermiddagsworkshop, og derfor for eksempel ikke ønsker frokost.
Med denne fleksible tilgang håber vi, at vi i endnu højere grad kan imødekomme jeres behov i foreningerne, og at vi rammer endnu flere af jer, end vi plejer. Vi håber derfor også, at flere formænd, bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og andre ansatte vil finde det inspirerende og relevant at deltage.
På gensyn til fleksibel workshopdag den 17. januar 2009 i Middelfart.
Hent indbydelsen med oversigt over alle workshops her.
Tilmeld dig elektronisk her. (Det er en god idé at have oversigten med workshops ved siden af dig, når du tilmelder dig)
NB: Invitationen er sendt til alle skoleledere og formænd i NETOPs foreninger. I kan rekvirere flere invitationer ved henvendelse til sekretariatet på telefon 33 93 00 96, mail: ingelise@netoplysning.dk