E-læring - prøv en ny undervisningsform
E-læring er en ny mulighed at få undervisning på i aftenskolen. E-læring er principielt uafhængig af sted – og til dels også tid. Hvis blot du har adgang til Internettet, kan du komme til undervisning, og I de fleste tilfælde kan du selv bestemme, hvornår på ugen du vil på kursus.
NETOP har modtaget udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd til udvikling af e-læring i aftenskolen. En udløber af denne udvikling har ført til, at NETOP i samarbejde med Verninge Husflid nu kan tilbyde to forskellige kurser. Det betyder blandt andet, at de to obligatoriske fysiske møder i hvert kursusforløb bliver afholdt i Verninge på Fyn. Men resten af undervisningen foregår ved egen computer hjemmefra.
Begynder IT
21. september - 7. december 2008
Underviser: Lesley Christensen, Nysted
Pris for hele forløbet: kr. 1.305,-.
Til dig som har computer, men synes du har brug for at lære mere om internettet, e-mail, tekstbehandling, regneark eller billedbehandling tilbyder vi et IT begynder kursus som et E-læringsforløb. Undervisningen tager afsæt i programmerne Internet Explorer, Outlook og Office 2003.
Anden gang vi mødes vil vi arbejde med de opgaver der er stillet undervejs og spørgsmål stillet af kursisterne på holdet.
Forudsætning for deltagelse er at du har adgang til en computer med internetadgang og har en e-mail adresse.
Ved tilmelding skal e-mail adresse oplyses, da du her vil modtage adgangskode til undervisningsforløbet. Tilmelding senest 1. september 2008 til bente@netoplysning.dk
E-læring betyder at du i stort omfang arbejder med IT opgaverne hjemme hos dig selv. Du er desuden tilknyttet en IT-underviser, hvor du kan få hjælp flere gange om ugen. Derudover mødes kursister og underviser 2 gange i kursusforløbet. Vi mødes første gang søndag den 21. september 2008 og igen søndag den 9. november 2008 på Brylle skole, Tobovej 43, 5690 Tommerup på Fyn.
Den første gang vi mødes skal vi lære hinanden at kende. Du introduceres til den hjemmeside der er udgangspunkt for undervisningen og begynde de første lektioner så du kan afprøve systemet.
Yoga
21. september - 14. december 2008
Underviser Omri Ben David, Vordingborg.
Pris for hele forløbet: kr. 1.305,-.
Ved at dyrke yoga opnår du større koncentrationsevne og smidighed. Du lærer at give slip på fysiske og psykiske spændinger og smerter, og du opnår en indre ro og får fjernet stress. Dit immunforsvar styrkes og blodcirkulationen forbedres. Dine muskler, led og indre organer kommer til at fungerer optimalt og giftstoffer udrenses. Meditation og åndedrætsteknikker indarbejdes i alle øvelserne for at afbalancere og styrke krop og sind.
Der tages hensyn til den enkelte deltager, og man kan deltage uanset hvor stort kendskab man har til Yoga i forvejen.
Der er to gange i løbet af kursusforløbet hvor kursist og underviser mødes. Den første gang er den 21. september og anden gang er den 23. november. Begge gange mødes vi på Brylle skole, Tobovej 43, 5690 Tommerup på Fyn.
Tilmelding senest 1. september 2008 til bente@netoplysning.dk