I små regnskaber kan man nøjes med to kolonner. En kolonne til indtægter og en kolonne til udgifter. Bevægelser (udgifter og indtægter) registreres regelmæssigt.
Men det giver en god daglig regnskabsoversigt, når der i kassebogen indføres indtægts- og udgiftskolonner for: Kasse, Bank og Giro.

Og det letter årsopgørelsen, hvis der er kolonner til opdeling af de indtægts- og udgiftsposter (kaldet konti), som ønskes med i årsopgørelsen. Antallet af konti afhænger af, hvor mange poster man ønsker, at årsregnskabet skal indeholde. Jo mere specificeret en omkostningsopdeling man ønsker, des flere omkostningskonti må man have.
Tilsvarende gælder for årsregnskabets øvrige poster. Der er dog intet i vejen for, at man kan have flere omkostningskonti end svarende til antallet af omkostningsposter i årsregnskabet.

Som udgangspunkt skal man have så få omkostningsarter som muligt, fordi det letter det daglige arbejde, og man kan altid udvide mængden, når behovet viser sig.
Her følger et forslag til en kontoplan for en forening:

Indtægter:	Udgifter:
1000 Deltagerbetaling	2000 Løn til lærere
1010 Kommunalt tilskud	2010 Løn til leder
1020 Andre indtægter	2020 Lokaleleje
1030 Renter	2030 Kontorhold
	2040 Porto
	2050 Gebyrer
	2060 Renter