Regnskab og Revision

Når man driver en erhvervsvirksomhed, som en aftenskole på mange måder er, er det vigtigt at have styr på økonomien. På de følgende sider gennemgås en række gode og fornuftige principper om bogholderi, regnskab og revision.

Det er en god idé, at foreningen udpeger en regnskabsfører. Det er i mange tilfælde skolelederen, der varetager denne opgave, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Hvis der fx i bestyrelsen er en regnskabskyndig, kan det være en god idé at lade vedkommende klare denne opgave.

Den udpegede regnskabsfører bør kigge de efterfølgende sider igennem. Selv om det er en erfaren bogholder, er der specielle ting for folkeoplysningen og aftenskoler, og som det kan være fornuftigt at kende til. Specielt kan forholdene om det kommunale tilskud være særlige for området.