Undervisningsmateriel og EDB udstyr

Foreningen kan søge støtte til indkøb af én PC med programmer og eventuelt printer, der indkøbes som foreningens ejendom. Der kan maksimalt ansøges om støtte om til én computer pr. forening pr. 5 år.

Støtten betinger at:

 

  • Udstyret skal købes gennem NETOP.
  • Foreningen skal anvende DOFO
  • Foreningen skal have eller inden for 1 år oprette en hjemmeside

 

Støtten ydes med 50 procent af den samlede udgift, dog maksimalt 5000 kr.

 

For årene 2009 – 2010 kan foreningen desuden søge om tilskud til én licens til opdatering af windows office 2007. Hvis foreningen bruger DOFO, dækker NETOP 100%. Hvis foreningen ikke bruger DOFO, dækker NETOP 50%.

 

Hent ansøgningsskema her

 

Undervisningsmateriel

Der kan gives støtte til indkøb af undervisningsmateriel af blivende værdi, som indkøbes til undervisningsbrug, for eksempel maskiner, redskaber, instrumenter.

Støtten skal muliggøre forbedrede vilkår:

  • for eksisterende kurser og fag under folkeoplysningsloven,
  • for at starte nye kursustyper under folkeoplysningsloven.

 

Støtten ydes med 50 procent af udgiften indtil maksimum 5.000 kr. En forening kan maksimalt opnå 5.000 kr. i støtte fra puljen over et år. Denne regel kan suspenderes, hvis der er overskydende midler i puljen sidst på året

 

Støtten udbetales efter indsendt dokumentation for udgifterne, men der kan ansøges om udbetaling af a conto- og ratetilskud.

 

Hent ansøgningsskema her

 

Ansøgningsfrister for både EDB  og undervisningsmateriel

Der er ansøgningsfrist 4 gange årligt: 1. marts, 15. maj, 15. august, 1. november.