Støtte fra udviklingspuljen gives til udvikling af folkeoplysende undervisning, aktivitet eller debat. Der kan også søges om midler til udviklingen af støttede aktiviteter inden for andre lovområder. Målet er således, at udviklingsprojekterne generelt bidrager til øget tilskudsudløsende aktivitet i NETOP.
Erfaringer fra udviklingsprojekter skal i videst mulig omfang spredes til alle foreninger i NETOP. Det kan for eksempel ske ved at lave en rapport eller en artikel i NETOPnyt.
Alle typer projekter eller aktiviteter kan være udviklingsprojekter. Der kan normalt ikke fås tilskud til den almindelige folkeoplysning, men der kan i særlige tilfælde fås tilskud til vækst af den folkeoplysende undervisning gennem støtte til øget likviditet. Der kan dog ikke opnås støtte til den almindelige drift.
Projektet må ikke være sat i gang før bevillingen gives. Der forventes en vis egenfinansiering til udviklingsprojektet. Ved projekter over 20.000 kr. tilstræbes en egenfinansiering på mindst 50 %.
Ansøgning skal indeholde:
- formål med projektet
- beskrivelse af projektets indhold og aktiviteter
- budget for projektet
- tidsplan
Ansøgninger op til 10.000 kr. kan bevilges af sekretariatet, og kan derfor behandles løbende. Ansøgninger mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. kan bevilges af puljeudvalget. Ansøgninger over 25.000 kr. skal godkendes af styrelsen efter indstilling fra sekretariatet og puljeudvalget. Derfor må der påregnes en vis behandlingstid, og ansøgningen kan med held afpasses med et styrelsesmøde.
Bevillingerne udbetales efter indsendt dokumentation for udgifterne, men der kan ansøges om udbetaling af a conto- og ratetilskud.
Klik her for at hente ansøgningsskema.