Multimedieskat

Multimedieskatten bliver ophævet.
Nu går man tilbage til at beskatte fri telefon som før multimedieskatten. Men:

  • det beskattede beløb nedsættes til 2.500 kr. om året (ca. 1.400 kr. for skatteydere, der betaler topskat) 
  • husstandens evt. øvrige private telefonudgifter kan ikke modregnes.


Hvad udløser beskatning i 2012?
Computer:
Har du fået en computer, software eller andet relevant tilbehør stillet til rådighed af arbejdsgiver, du kan bruge som arbejdsredskaber, skal du ikke beskattes – også selvom udstyret kan og må anvendes privat. Udstyret må også anvendes af andre i husstanden.


Mobiltelefon:
Har du en telefon med abonnement, der er stillet til rådighed af din arbejdsgiver, og som du må bruge privat, bliver du beskattet med 2500 kroner årligt - uanset om det er en smartphone.

Der er derimod ingen beskatning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Det er nødvendigt for dig at bruge telefonen uden for arbejdsstedet, for at du kan kunne udføre dit arbejde (fx at din arbejdsgiver, kunder mv. har behov for at kunne komme i kontakt med dig, eller at du har behov for at kunne komme i kontakt med din arbejdsgiver, kunder mv.) og 
  • Du og din arbejdsgiver har aftalt, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt, bortset fra enkeltstående private opkald til og fra telefonen mv. og
  • Din arbejdsgiver fører kontrol med anvendelsen


Internetopkobling:
Du skal ikke betale skat af en internetopkobling derhjemme, hvis du har adgang til hovedparten af arbejdsstedets netværk via forbindelsen.  Hvis du ikke har det og dermed i praksis ikke kan arbejde hjemmefra, beskattes du med 2.500 kroner årligt. Andre i hustanden må også bruge forbindelsen.


Hvad skal du betale?
Har du ikke goderne til rådighed hele året, skal du alene beskattes af de påbegyndte måneder, hvor du har godet til rådighed. Skatten vil udgøre ca. 1.400 kr. for topskatteydere og noget mindre for øvrige.

Hvis to ægtefæller begge omfattes af beskatningen, vil de begge få tillagt arbejdsindkomsten 2.500 kr. – dog hver med et nedslag på 25 pct., hvorefter de hver beskattes af 1.875 kr. Dette vil for en topskatteyder betyde en betaling på godt 1.000 kr. og noget mindre for øvrige skatteydere.