Skatteregler
Arbejdsgiver
Alle foreninger er omfattet af skattelovgivningen, såfremt der udbetales skattepligtige beløb.
Som arbejdsgiver skal foreningen registreres med et SE-nummer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Dette gælder også ved lønudbetaling gennem kommunen, idet kommunen, ifølge aftale mellem KL og SKAT, skal udbetale lønnen på foreningens eget SE-nummer.
A-skat
Løn for undervisning, foredrag og aktiviteter er A-skattepligtig.
Vederlag for enkeltstående foredrag vil dog kunne udbetales som B-indkomst .
B-skat
Alle honorarer er B-skattepligtige.
Det gælder honorarer til f. eks.:
· Oplægsholdere ved debatskabende aktiviteter (10%)
· Indledere og igangsættere ved medlemsaktiviteter
· Musikere
· Foredragsholdere (enkeltstående, som nævnt under A-skat)
Det fulde honorar udbetales og oplyses på oplysningssedlen til SKAT hvert år i januar måned.
Ved udbetaling af honorar skal man huske at få noteret følgende til brug på oplysningssedlen:
· Navn og adresse
· CPR-nummer
· Honorar
· Rejse/kørsel
Oplysningspligt
SKAT udsender automatisk et antal oplysningssedler hvert år i januar måned til alle med et SE-nummer.
Foreningen har pligt til at udfylde og indsende en oplysningsseddel for personer, der har modtaget A- eller B-skattepligtige beløb.