Lærerpleje
Undervisningen og dermed underviserne er det vigtigste i en folkeoplysende forening. For at tiltrække, beholde og udvikle gode undervisere, er det oplagt at gøre en indsats for at lave lærerpleje. Underviserne skal mærke, at de er værdsatte, og at NETOP og foreningen tilskynder, at de udvikler sig fagligt, pædogisk og menneskeligt.
Der findes mange ting, man kan gøre for sine undervisere. I det følgende beskrives en række afprøvede ideer og tilbud, men sig endelig til, hvis I har gode erfaringer, som kan være en inspiration for andre.