SE-/CVR-nummer
En forening, der laver folkeoplysning, er rent administrativt at betragte som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det medfører, at skolen skal være registreret som arbejdsgiver, hvis den udbetalinger løn. Selv om en skole får kørt løn andet steds, er den alligevel en selvstændig erhvervsvirksomhed.
Denne registrering klares ved at indsende en udfyldt registreringsblanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (hent blanket her), hvorefter man vil få tildelt et SE-/CVR-nr. (virksomhedens cpr.nr.). SE-/CVR-nummeret skal anføres på samtlige lønudbetalingsbilag og i forbindelse med den årlige indberetning af lønoplysninger til SKAT (kaldet S74), således at myndighederne kan registrere disse oplysninger til selvangivelserne.
Vejledning herom kan fås ved henvendelse til NETOPs sekretariat eller til det lokale Skattecenter.